sidste lørdag:

Klokken er 01.22, det er meget mørkt, og jeg har ligget på siden, på maven og på ryggen, gennemgået mine favorit drømmescenarier omhandlende mig og min fremtidige kæreste (som godt nok ikke kender mig endnu) inde i mit hovede, hørt iPod og stirret på væggen. Må. sove. snart. Vinterferien og de mange byture har fucket op i min døgnrytme. Fuck jeg savner Prag. Fuck jeg savner Mikkel. Fuck hvor er her koldt?! Fuck jeg hader min frisure. Jeg tænder en lampe, finder en saks frem, sætter mig foran spejlet, og beslutter mig for, og at dette 100 procent er det rette moment at klippe hår i, og at page må være det helt rigtige mig (du er en idiot Amanda Wendel). Det går sku da strålende. Ej, det er måske lidt for kort? Så klipper vi bare lidt mere i venstre side. Før jeg når at gennemtænke verdens dårligste plan er jeg allerede imponerende godt igang med at maltraktere mit eget udseende, men det begynder langsomt at gå op for mig, at pagehår måske ikke er det smarteste nord for alperne, at jeg nok burde have tændt lyset før jeg begyndte at lade lokkerne falde, og at det her forresten også er dumt at gøre midt om natten. Går i seng og vågner op med en mærkelig halv-page halv-langhåret frisure. Nu griner mine veninder af mig når jeg har mit hår løst, og jeg nidstirrer mit eget spejlbillede. Nej I må ikke se billeder.